Hvordan mindske risici i forsyningskæden med produktion i udlandet?

Diversificering af produktion i udlandet for at øge forsyningskædens robusthed

Den strategiske rolle ved global produktion og diversificering af sourcing

Når virksomheder spreder deres produktion og supply chains ud over forskellige dele af verden, er de ikke så afhængige af blot én markedsplads og kan fortsætte driften, selv når der opstår problemer et andet sted. Ifølge nogle undersøgelser fra Gartner sidste år var virksomheder, der opererer i mindst tre forskellige lande, i stand til at komme sig fra forstyrrelser cirka 43 procent hurtigere end dem, der havde alle æg i samme kurv. Denne type diversificering hjælper også med at håndtere risici på flere måder. For eksempel kan virksomheder drage fordel af lavere løsomkostninger i visse regioner, mens de samtidig undgår potentielle handelsproblemer. Se på store tech-virksomheder i dag – mange af dem indkøber komponenter fra steder som Sydøstasien, Mexico og Østeuropa. Denne opbygning giver dem mulighed for at mindske risikoen for politisk ustabilitet, uden at det går ud over bundlinjen i forhold til produktionsomkostninger.

At balancere leverandørdiversificering med driftsmæssig effektivitet

Virksomheder opnår optimal balance gennem dual-kildeaftaler ved brug af primære og sikkerhedssikrede leverandører for kritiske materialer, samtidig med at de opretholder strategisk bufferlager. En undersøgelse fra MIT fra 2022 viste, at organisationer, der kombinerede disse taktikker, reducerede lagerudfald med 58 % uden at øge lageromkostningerne.

Risikovurdering i flerlands supply netværksdesign

At kigge på tal relateret til specifikke landerisici hjælper virksomheder med at træffe bedre beslutninger om, hvor de skal placere deres udenlandske produktionskapacitet. Se på dataene: områder med flere transportmuligheder oplever cirka 27 procent færre forstyrrelser end steder, der kun er afhængige af én hovedrute, ifølge forskning fra Verdensbanken sidste år. Store selskaber bliver kloge i disse dage. De kører simulationer ved hjælp af prediktive modeller for at se, hvad der sker, når toldsatserne stiger, arbejdere går af jobbet, eller Moder Natur går amok med ekstreme vejrforhold. Først efter at have set alle disse scenarier, begynder de faktisk at investere i nye produktionsfaciliteter. Denne tilgang skaber forsyningskæder, der kan håndtere uventede problemer uden helt at bryde sammen.

Flytning af produktion for at mindske geopolitiske, miljømæssige og økonomiske forstyrrelser

Reaktion på geopolitisk ustabilitet gennem ændringer i udenlandsk produktion

Omkring 43 procent af dem, der styrer varekæder, overvejer at flytte deres produktionssteder på grund af den politiske udvikling verden over. Siden 2022 har vi set en stigning i antallet af fabrikker i lande som Vietnam, Indien og Mexico i stedet for de traditionelle lokationer. Det giver mening for virksomheder at flytte deres aktiviteter væk fra områder, der kan rammes af handelskrige eller sanktioner, hvis de ønsker at opretholde stabilitet. Tag bilindustrien som eksempel. Nogle virksomheder lykkedes det at forkorte leveringstiderne med cirka 12 til 18 dage, da de etablerede backup-produktionslinjer i Tyrkiet og Thailand under de stigende toldsatser mellem Europa og Asien. Selvfølgelig er der dog en ulempe. Selvom det kan være fordelagtigt at producere tættere på hjemmet, betyder det også højere omkostninger til overholdelse af regler og forskrifter. At køre to forskellige produktionsområder øger typisk driftsomkostningerne med omkring 6 til 9 procent, men ifølge McKinsey's undersøgelse fra sidste år reducerer denne fremgangsmåde forsyningsproblemer med cirka 34 %. Det er dog ikke nemt at gennemføre disse flytninger korrekt. Virksomheder har brug for gode systemer til at overvåge risici i realtid samt regelmæssige kontrolbesøg hos leverandører for at sikre, at kvalitetsstandarder og miljømål stadig efterleves efter flytningen.

Nær-udlicering og venskabsudlicering: Strategiske modeller for sikre leveringskæder

Nær-udlicering versus indenlands produktion i de nordamerikanske leveringskædestrategier

Flere virksomheder flytter deres produktion tættere på hjemmet gennem nær-udlicering eller henter den helt tilbage via strategier om indenlands produktion, da de forsøger at opbygge stærkere leveringskæder. Ifølge en nylig undersøgelse fra Kearney fra 2024 foretrækker omkring to tredjedele af producenterne i Nordamerika nær-udlicering, da det giver det bedste fra begge verdener, hvad angår beliggenhed og omkostninger. Meksikansk arbejdskraft forbliver billig, samtidig med at de dyre langdistancefragtninger over oceaner reduceres. Samtidig har der været en markant stigning i antallet af virksomheder, der vælger at producere halvledere og medicinsk udstyr lige her i USA. Dette er forståeligt set i lyset af de forskellige incitamenter, som Washington tilbyder, herunder programmer under CHIPS-loven, som specifikt understøtter indenlandse chipproduktionsindsatser.

Venindkøb og dets indvirkning på beslutninger om produktion i udlandet

Tendensen til venindkøb, hvilket betyder at samarbejde med lande, vi har gode politiske relationer til, bliver mere og mere vigtig for virksomheder, der kæmper med alle disse handelskonflikter og eksportbegrænsninger. Tag forsvarsfirmaer som eksempel – de begynder nu at skaffe deres sjældne jordarter fra Australien i stedet for Kina, så de ikke er lige så udsatte, når sanktioner træder i kraft. Ifølge noget der hedder 'Supply Chain Resilience Report 2024' resulterede skiftet til disse ven-baserede leveringskæder i en reduktion af ventetider på cirka 18 % ved produktion af elektronik. Men der er også en ulempe. Virksomheder skal grundigt undersøge deres leverandører, fordi det at satse alt på én enkelt venlig nation faktisk kan skabe nye problemer, hvis der opstår problemer der, f.eks. strejker blandt arbejdere eller blokerede veje på grund af dårligt vejr eller vedligeholdelsesarbejde.

Overgang til Just-in-Case-modeller gennem udenlandsk kapacitet og flerfolds sourcing

Fra Just-in-Time til Just-in-Case: Rollen for udenlandske lagre og produktionsbuffer

72 % af producenter kombinerer nu Just-in-Time (JIT) effektivitet med Just-in-Case (JIC) robusthed gennem investeringer i udenlandsk kapacitet (GT Review 2024). Denne hybride tilgang løser sårbarheder, der blev afsløret under pandemirelaterede forstyrrelser, hvor enkeltkilde-JIT-modeller oplevede leveringsforsinkelser på 3-6 måneder. Produktionsbuffere i udlandet giver virksomheder mulighed for at:

• Opretholde 30-45 dages kritisk lagerbeholdning ved strategiske regionale centre
• Øge produktionen med 20-35 % under leverandørs fejl gennem forudgennemgåede alternative fabrikker
• Redusere variation i ledtid med 18 % i forhold til JIC-systemer baseret udelukkende på national produktion

Selvom JIC kræver 15-25 % højere driftskapital, mindske offshore-lagerfinansieringsmodeller nu likviditetspres via konsignationslager og toldudskyttede ordninger.

Flere kildekilder som en pille i forsyningskædens beredskabsplanlægning

Diversificerede leverandørnetværk forhindrer gennemsnitlige tab på 740.000 USD ved fejl hos en enkelt kilde (Ponemon 2023). Ledende virksomheder anvender:

1. Trininddelt sourcing: 60 % af volumenet fra primære udenlandske partnere, 40 % fordelt mellem sekundære/tertiære leverandører
2. Regional specialisering: Højpræcise komponenter fra Tyskland, bulkmaterialer gennem Vietnam-Mexico-samarbejder
3. Certificeringssynkronisering: 85 % reduceret onboarding-tid via forudreviderede alternative leverandører

En studie fra 2024 inden for bilindustrien viste, at fabrikker, der anvendte flerlands-indkøbsstrategier, formåede at reducere krisereaktions tid fra 14 uger til 19 dage. Denne tilgang viste sig afgørende, da oversvømmelser i Thailand forstyrrede 38 % af verdensproduktionen af harddiske, hvor dobbeltkildeleverandører begrænsede indtægtstab til under 4 %.